Det Danske team, bestående af Mette Holm fra Mind Your Organisation og Cecilia Leboeuf fra Coneqt, har brugt en del tid på at færdiggøre indholdet til L2W værktøjskassen, og er nu ved at sætte kronen på værket, ved at sikre at alle værktøjer er brugervenlige og relevante for slutbrugerne. Derudover arbejdes der også ihærdigt på at gøre kursusguiden, samt tilhørende PowerPoint, klar til udgivelse. Udover at blive brugt som redskab af konsortiet, til afholdelse af pilot workshops, hvor materialer vil blive testet på slutbrugere, vil disse materialer også fungere som støtte til fagpersoner, der ønsker at afholde et L2W workshop.

Derudover, har det danske team haft travlt med at udbrede og understøtte implementeringen af de gode resultater og erfaringer fra projektet ved at tage kontakt til kommuner, organisationer og virksomheder, der beskæftiger sig med professionelt sårbare og arbejdsløse unge voksne.

Der arbejdes lige nu med at behandle resultaterne fra pilot test af vores materialer samt blind test af styrkekort.  Pilot kurser er blevet afholdt i hhv. Danmark, Tjekkiet og Portugal i løbet af efteråret 2017, og resultaterne fra disse bliver lige nu konsolideret og analyseret af konsortiet, for derefter at finde frem til, hvilke tilpasninger og justeringer skal finde sted.

I den næste periode, vil de færdige produkter blive præsenteret ved det såkaldte L2W Multiplier event; det officielle Live2Work workshop.

workshop DK_3
workshop DK_6
workshop DK_5
workshop DK_4